Statistikkens formål

Nærværende statistik er en opgørelse over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Statistikken gør det muligt at følge udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau og uddannelsesmønstre.

 

Ændringer i befolkningens uddannelsesprofil afspejler, ikke alene hvor mange der gennemfører kompetencegivende uddannelser. Uddannelsesprofilen påvirkes også af uddannelsesniveauet blandt de personer der indvandrer og udvandrer. Endelig påvirkes uddannelsesprofilen af uddannelsesniveauet blandt de personer der dør. Registreringerne af uddannelsesniveauet er generelt mere dækkende hos den yngre del af befolkningen. En del af stigningen i uddannelsesniveauet kan derfor tilskrives at registreringerne af gennemførte uddannelser gradvist bliver mere dækkende (jf. metodeafsnittet sidst i nærværende publikation).